Tryl rodfrugter til spaghetti

 Prøv den forbavsende friske og sunde

FRA RODFRUGTER TIL PASTA: En ny verden åbnede sig lidt for mig, mens jeg bladrede langsomt og nærværende igennem bogen: Rawfood. Jeg trængte til at få kick-startet min salatskål, og det gav et lovende sus i maven, da mit blik fandt et billede af mine 3 børns absolutte favorit: Spaghetti med købsovs! Men hvordan kunne det lade sig gøre, når RAW er det grønne, “ non-cooked “ og kødfrie køkken?

Fed fornemmelse at kunne spise sund pasta

Når jeg spiste almindelig pasta af hvedemel satte det sig straks som en “muffin-top” på maven, der blev rundere og rundere. Det betød at spaghetti med kødsovs var skrammel for mig og en No-Go, selv om det næsten ugentligt var en menu der stor-glædede familien. Så efter at have læst den inspirerende Rawfood-bog, var jeg stålsat efter at kunne indføre grønssagsspaghetti til mit repertoire af hverdagsopskrifter.

Start med at lave gulerodsnudler med din skrællekniv

Jeg greb fat i min helt almindelige kartoffel-skrællekniv og kørte den på langs af en gulerod og en squash. Jeg serverede det til nakkekoteletter krydderet med en dejlig skefuld pesto. Det var en smagsprøve og ville nu investere i det gådefulde køkkenredskab, der hed en Spiralizer. Udfra billederne kunne jeg se, at den kunne fremtrylle fine tynde spiralformede pasta lignende snirkler.

Hvilket køkkenredskab kan lave fine spiralformede strimler?

Svaret var en giga blyantspidser med 2 indgange, så den både kan lave båndspaghetti og nudler. Den hed: En spiralizer. Det var et større research arbejde i butikker med køkkenredskaber, at finde den billigste, mest effektive og enkleste Spiralizer!

Kom let i gang med din Spiralizer

Hjemme igen fiskede jeg spændt en gulerod op af posen, skrællede den og puttede den ind i “blyantspidseren” eller rettere min Spiralizer.
Så stod jeg snart med lange tynde fikse “spaghetti-look-alike” strimler i spiraler. Jeg gik videre med en squash. Det blev min yndlings, og jeg var solgt til den dejlige nøddeagtige smag og spiralformede konsistens.

  • Spis dem frisk fra Spiralizeren som tilbehør til kød vend i din yndlings pesto
  • Giv grønssagsspaghettien et opkog i 3 min i en gryde med kogende vand. Tilsæt et nip salt, evt. olivenolie og en tsk citron.
  • Kom en god olivenolie på panden og vend grønssagspagettien nænsomt i den varme olie i 3 min. Tilsæt salt, et drys cayennepeber og evt. timian.

Den sunde spaghetti med kødsovs
Til din helt almindelig kødsovs, kan du bare servere den grønne spaghetti. Giv evt. grønsagsspiralerne et hurtigt opkog i en gryde med et sjat olie og en nip salt. Giv det 3 min. og dryp det af i en si for vand. Så er der serveret. Du kan også gå “half-in” og blande 1/2 almindelig spaghetti og 1/2 spaghetti lavet af squash (uden skræl). Stadig himmelsk sundt.

Jeg synes Spiralizeren fungerer bedst til fx:
• Rødbede
• Gulerødder
• Agurk
• Squash

Slå dig løs! Bon appetit!

Lynguide:

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*