Ristaffel med Kylling i karry

Ristaffel med kylling i karry

I vores familie samles vi med gæster om Ristaffel med kylling i karry

Nærvær med ristaffel og kylling i karry

GLUTENFRI | SUKKERFRI | LAKTOSEFRI

(4 personer)

Ingredienser:

900 g kyllingebryst i mindre tern
7 dl vand
1 stor dåse kokosmælk
1 spsk. olivenolie
1 løg i små tern
1 fintrevnet æble
1/2 bouillonrerning af kylling
1 spsk karry

Hvis du har lyst til flere grønsager:
75 g frosne ærter
50 g gulerod i små tern

Lækker tilbehør, der drysses oven på retten:

Lav 6 små skåle, som I selv kan vælge imellem:

1 dåse ananas i tern
50 g peanuts
60 g rosiner
2 1/2 dl kokosmel
2 bananer i tern
4 spk mango chutney

Retten serveres med:

Hvide eller brune ris. Bulgur er også en mulighed. Hvis du vil have glutenfri alternativer, kan du servere kornsorten amaranth eller Quinoa til ristaflen.

Sådan laver du Ristaffel med kylling i karry:

1. Hæld 1 liter vand i en gryde og bring det i kog.

2. Tilsæt kyllingebryst i tern. Kog i ca. 25 min.

3. Kom olivenolie på en pande. Når det er varmt så tilsæt karry. Rør i det, mens det bruser op i olien i et par minutter. Tilsæt løg og steg det gyldent. Evt. tilsæt gulerod i tern. Tilsæt evt. 1 dl. vand.

4. Kom så det gyldne løg med karry i gryden til kyllingebrystet i tern. Tilsæt kokosmælken. Tilsæt evt. frosne ærter.

5. Lad det simre i 12 minutter. Drys 1-2 tsk salt og 1/2 tsk peber i. Smag sovsen til.

Værsgo!

Godt tip:

Hvis du vil have karrysovsen tykkere:

Så kan du jævne den med Maizena (glutenfri majsmel). Jævningen laver du nemt ved at hælde 2 spsk Maizena mel og 3/4 dl koldt vand i en skål, som du pisker helt jævnt. Rør jævningen i den varme karrysovs i en tynd stråle, mens du pisker med et piskeris. Få karrysovsen til at koge, mens du rører, til den bliver tykkere.